MT Højgaard bekræfter forlydender i offentligheden om, at US Air Force har tilkendegivet ønsker om at forlænge kontrakten med Greenland Contractors.
Vil du vide mere?
Kontakt osGreenland Contractors I/S, der ejes af MT Højgaard (67%) og det grønlandske selvstyre (33%), deltog i 2014 i udbuddet af en ny kontrakt om drift og vedligeholdelse på Thule Air Base i Grønland. Klagemyndigheden i USA (Court of Federal Claims) fastslog i maj 2015, at den virksomhed, som i første omgang vandt udbuddet, ikke kunne tildeles kontrakten, jf. MT Højgaards meddelelse 28. maj 2015.
På denne baggrund har US Air Force tilkendegivet, at man ønsker at forlænge kontrakten med Greenland Contractors efter det tidligere aftalte sluttidspunkt 30. september 2015 med en midlertidig aftale.
En eventuel midlertidig aftale mellem parterne forventes indgået på ændrede vilkår, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang den kan give anledning til at ændre forventningerne til koncernens økonomiske udvikling.