MT Højgaard-koncernens aktiviteter i Thule forlænges

22. september 2015


Greenland Contractors og U.S. Air Force har indgået en kontrakt, der midlertidigt sikrer drift af Thulebasen.

Vil du vide mere?
kontakt os

Greenland Contractors I/S, der ejes af MT Højgaard (67%) og det grønlandske selvstyre (33%), deltog i 2014 i udbuddet af en ny kontrakt om drift og vedligeholdelse på Thule Air Base i Grønland. Klagemyndigheden i USA (Court of Federal Claims) fastslog i maj 2015, at den virksomhed, som i første omgang vandt udbuddet, ikke kunne tildeles kontrakten.

Det har den 24. juli 2015 været meldt ud, at parterne forventede at indgå en aftale om en midlertidig forlængelse.

På den baggrund har Greenland Contractors og U.S. Air Force indgået en kontrakt, der midlertidigt sikrer drift af Thulebasen. Aftalen strækker sig fra den 1. oktober 2015 og seks måneder frem med option på forlængelse på yderligere op til et halvt år.

Den midlertidig aftale mellem parterne er indgået på ændrede vilkår, og aftalen giver ikke anledning til at ændre forventningerne til koncernens økonomiske udvikling.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies