MT Højgaards ledelse ændres

6. november 2013


Søren Ulslev fratræder som koncerndirektør.

Vil du vide mere?
kontakt os

Koncerndirektør og COO Søren Ulslev, der siden 1. marts 2013 har været medlem af MT Højgaards koncerndirektion, har opsagt sin stilling. Han fratræder med virkning fra i dag, men står til rådighed for koncernens ledelse i den kommende periode.

Gennem det seneste år er der lagt nye rammer for virksomhedens aktiviteter og for styrkelsen af lønsomheden. Samtidig er organisationen videreudviklet, og de ansvarlige direktører er udpeget for koncernens forretningsområder og dattervirksomheder.

- Søren har bidraget loyalt til de store omlægninger, vi har gennemført i det seneste års tid, men har alligevel følt, at han personligt ikke passede ind i disse. Både virksomheden og jeg personligt har grund til at sige ham tak for en stor og betydningsfuld indsats, siger MT Højgaards administrerende koncerndirektør Torben Biilmann.

MT Højgaards koncerndirektion udgøres herefter af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann (CEO) og koncernøkonomidirektør Egil Mølsted Madsen (CFO).

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies