Buxton-sagen afgjort

4. december 2013


MT Højgaard får delvist medhold.

Vil du vide mere?
kOntakt os

I forbindelse med forsinkelse af opførelsen af en cementfabrik i Buxton, England, i perioden 2001–2004 krævede MT Højgaard ekstrabetalinger fra FLSmidth. En tvist mellem parterne herom har været behandlet ved en international voldgiftssag.

MT Højgaard har fået delvist medhold i voldgiftssagen og er tilkendt et beløb, der imidlertid kun dækker en mindre del af de lidte tab og afholdte sagsomkostninger.

MT Højgaard fastholder den hidtidige forventning til et lille positivt driftsresultat (EBIT) af den ordinære drift. Hertil kommer effekten fra tvistsager, som forventes at påvirke resultat før skat for 2013 positivt i niveauet 130 mio. kr.

Resultatforventningen er påvirket af den svage lønsomhed på ordreporteføljen ved indgangen til året og kan fortsat blive påvirket af udfaldet af større tvistsager.

Forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling er forbundet med usikkerhed og risici, der kan medføre, at udviklingen afviger i forhold til det forventede. For en beskrivelse af risici og usikkerhedsfaktorer henvises til årsrapporten for 2012. De væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer er uændrede i forhold til de beskrevne i årsrapporten.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies