MTH GROUP: Ændring i koncernledelsen i MTH GROUP

MTH GROUP meddeler, at Arne Becker og Jesper Nordby fratræder som koncerndirektører og udtræder af koncernledelsen per dags dato.

Vil du vide mere?
Kontakt os
Adm. koncerndirektør Torben Biilmann siger:

- Vi er i en situation, hvor MT Højgaards konkurrencekraft skal styrkes yderligere, så vi vinder endnu flere ordrer og hæver indtjeningen med udgangspunkt i programmet ”Fokus 2018”. Ændringen i koncernledelsen sker med det formål at tilpasse ledelsen til denne situation og samtidig positionere os bedst muligt til at skabe de påkrævede resultater og udvikle MT Højgaard med den fornødne hastighed. 

- Jeg vil gerne takke Arne Becker og Jesper Nordby for sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne at have bragt koncernen et nødvendigt skridt fremad i den forandringsproces, vi og branchen i disse år gennemgår med nye samarbejdsformer og den digitale udvikling.
 
- Tilpasningen af koncernledelsen ændrer ikke vores fokus på digitalisering, tidlig involvering og et tættere samarbejde mellem byggeriets parter, der sammen med Fokus 2018-programmet skal medvirke til at løfte koncernens lønsomhed fra og med andet halvår 2018.
 
Koncernledelsen i MTH GROUP består fremover af adm. koncerndirektør Torben Biilmann, CFO Egil Mølsted Madsen, koncerndirektør Jørgen Nicolajsen og koncerndirektør Helle Bro Krogen.

De tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2018 fastholdes.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies