MTH GROUP: Scandi Byg skal bygge boliger til flygtninge i Tyskland

Scandi Byg, et datterselskab i MT Højgaard-koncernen, har indgået kontrakt på omkring 40 mio. kr. om opførelse af boliger og andre faciliteter til op mod 360 flygtninge i Hamburg-området.

Vil du vide mere?
KOntakt os

Aftalen omfatter 5.600 m2 modulbyggeri. Modulerne til det nye flygtningecenter vil blive fremstillet af Scandi Byg i Løgstør og kørt til Hamburg, hvor montagen og klargøringen foregår.

Kontrakten er indgået med den tyske samarbejdspartner Campus 360, der over de kommende fire år forventer at afsætte bygninger med et samlet areal på op til 140.000 m2. Der er ikke indgået bindende aftale om produktionen af disse bygninger.

Scandi Byg har tidligere udført lignende opgaver og har en omfattende erfaring inden for hurtig fremstilling og opførelse af bygninger til attraktive priser. I 1990’erne opførte Scandi Byg bygninger i Danmark på tilsammen 100.000 m2 til brug for flygtninge fra den daværende konflikt i Balkan-området.

Kontrakten med Campus 360 giver ikke anledning til at ændre ledelsens tidligere offentliggjorte forventninger til den økonomiske udvikling i 2015. Forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling er ifølge deres natur forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket medfører, at den faktiske udvikling kan afvige væsentligt fra det forventede.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies