MTH GROUP: Nyt medlem i MT Højgaards bestyrelse

Den ordinære generalforsamling i MT Højgaard A/S har i dag valgt Ole Røsdahl som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser Curt Germundsen, der i henhold til vedtægterne udtræder på grund af alder. 

Vil du vide mere?
kontakt os

Bestyrelsen takker Curt Germundsen mange gange for hans store indsats. Ole Røsdahl var indstillet af MT Højgaard-koncernens to ejere, Højgaard Holding A/S (54%) og Monberg & Thorsen A/S (46%).

Ole Røsdahl er født i 1964, dansk statsborger og ingeniør. Han er administrerende direktør i Aalborg Engineering, som leverer teknologisk avancerede energiløsninger til kunder i store dele af verden. Indtil 2014 var han administrerende direktør i Krüger Gruppen, som han kom til i 1991, og landedirektør for Veolia Environment i Danmark. Ud over sin ledelseserfaring har Ole Røsdahl således særlig erfaring inden for international kontraktvirksomhed og projektstyring. Han er formand for Dansk Industris Miljøudvalg.

Bestyrelsen består herefter af følgende seks generalforsamlingsvalgte medlemmer:

  • Søren Bjerre-Nielsen (formand)
  • Niels Lykke Graugaard (næstformand)
  • Carsten Bjerg
  • Pernille Fabricius
  • Mats Jönsson
  • Ole Røsdahl

Hertil kommer de tre medarbejdervalgte medlemmer:

  • Irene Chabior
  • Vinnie Sunke Heimann
  • John Sommer
Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies